Vejledning

Statsstøtteregler

Plantefonden kan yde støtte efter gruppefritagelsesforordningen for landbrug (ABER), fiskerisektoren og akvakultur (FIBER) eller den generelle (GBER).

Vejledning om statsstøtteregler

Plantefonden kan yde støtte efter gruppefritagelsesforordningen for landbrug (ABER), fiskerisektoren og akvakultur (FIBER) eller den generelle (GBER) samt yde de minimis-støtte.

Fonden for Plantebaserede Fødevarer kan yde støtte efter hhv. gruppefritagelsesforordningen for landbrug (ABER), gruppefritagelsesforordningen for fiskerisektoren og akvakultur (FIBER) eller den generelle gruppefritagelsesforordning (GBER).

Herudover kan fonden yde de minimis-støtte efter de minimis-forordningen for landbruget, de minimis-forordningen for fiskeri- og akvakultursektoren og den generelle de minimis-forordning.

Se mere om mulighederne for de minimis-støtte her

Gruppefritagelsesforordningerne er regler, der fastsætter at visse kategorier af offentlig støtte er undtaget fra kravet om anmeldelse og godkendelse af statsstøtte. Disse kategorier er lovlig statsstøtte, hvis de nedenstående vilkår og betingelser er overholdt, uden at der skal opnås en egentlig statsstøttegodkendelse.

Groft sagt afgøres en relevant støttekategori af tre ting:

1) Hvad handler projektet om?

For at afgøre om projektet, der ansøges om støtte til, hører under ABER, FIBER eller GBER, skal det afgøres, om projektet vedrører landbrugsprodukter eller fiskeri- og akvakulturprodukter, og om landbrugssektoren tilgodeses af projektet.

Hvis ingen af delene er tilfældet, vil projektet som udgangspunkt høre under den generelle gruppefritagelse GBER. Desuden har det betydning, om der er tale om landbrugsprodukter inden for primærproduktion eller forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter. Hvis der er tale om forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, kan støtten visse tilfælde skulle ydes efter GBER.

2) Hvem er ansøger?

Det er desuden afgørende, at man som ansøger ved, hvilken type af støttemodtager man er, da de tre gruppefritagelser skelner imellem små, mellemstore og store virksomheder, samt forsknings- og vidensformidlingsinstitutioner.

3) Hvilke typer af aktiviteter søges der støtte til? 

Det er også relevant, hvad der søges om støtte til, da fonden er gruppefritaget ift. en række specifikke kategorier af støttemuligheder, og da de minimis-støtte kræver overholdelse af et specifikt støtteloft.

Se mere i Plantefondens Vejledning om statsstøtteregler og støttesatser

 

Overblik over støttesatser

Det er afgørende, at man som ansøger ved, hvilken type af støttemodtager man er, da de tre gruppefritagelser skelner imellem små, mellemstore og store virksomheder, samt forsknings- og vidensformidlingsinstitutioner.

I bunden af denne side finder du relevante links til dokumenter, der kan hjælpe dig med at fastslå, hvilken type organisationen du repræsenterer. 

Ved du allerede nu, hvilken type organisation du repræsenterer, kan du nedenfor hente en oversigt over støttesatser, der giver et overblik over de maksimale støttesatser, du kan søge om i Plantefonden.

Forskning- og Videnformidlingsinstitutioner

Små virksomheder

Mellemstore virksomheder

Store virksomheder