Hvem er vi?

Om Plantefonden

Fonden for Plantebaserede Fødevarers formål er at bidrage til at udvikle plantefødevaresektoren. Fonden er en del af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.

Fonden for Plantebaserede Fødevarer

Fonden for Plantebaserede Fødevarers formål er at bidrage til at udvikle plantefødevaresektoren. Fonden er en del af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.

Fonden for Plantebaserede Fødevarer (Plantefonden) er etableret som et led i den grønne omstilling af dansk landbrug og madforbrug.

Fonden er en del af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021, og blev den 23. februar 2023 vedtaget som lov af samtlige partier i Folketinget. Fonden blev i 2023 finansieret med 675 mio. kr. fra 2023 til 2030.

Plantefondens formål er at sikre en dansk førerposition for produktion og udvikling af plantebaserede fødevarer – og samtidig at langt flere af dem havner på danskernes tallerkener.

Allerede tre måneder efter at Plantefonden var vedtaget ved lov, indkaldtes projektansøgninger til Plantefondens første ansøgningsrunde, og i november måned 2023, kunne bestyrelsen give tilsagn til de første 36 projekter.

Plantefonden er den første statsfinansierede ordning, der udelukkende giver projekttilskud til plantebaserede fødevareprojekter.

Fonden ledes af en ministerudpeget bestyrelse bestående af 11 medlemmer, der er udpeget på baggrund af indstillinger fra en række foreninger og organisationer.

Se mere om Plantefondens bestyrelse her

Bestyrelsen betjenes af et sekretariat, beliggende i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Plantefonden styrkes i 2024

Som et led i den politiske aftale om Den Grønne Trepart, der blev indgået den 18. november 2024, blev Plantefonden stadfæstet som en permanent ordning.

Samtidig tilførtes Plantefonden yderligere finansiering for i alt 420 mio. kr. i årene fra 2025 til 2030.

Dermed vil Plantefonden frem til 2030 uddele tilskud til plantebaserede fødevareprojekter for over 1 mia. kr.