Hvad støtter vi?

Effektskabelse

Plantefonden har i 2025 lanceret en ny effektstyringsmodel, mens effektskabelse fremover vil være bestyrelsens primære fokus i udvælgelsen af projekter.

Sådan arbejder vi med effekt

Plantefonden har i 2025 lanceret en ny effektstyringsmodel, og effektskabelse fremover vil være bestyrelsens primære fokus i udvælgelsen af projekter.

Plantefondens raison d'etre er at udvikle sektoren for plantebaserede fødevarer. Dét er noget vi gør for offentlige skattekroner – for dine og mine penge.

Det er derfor med glæde, at vi i Plantefonden kan hjælpe projekter til at arbejde mere bevidst med effektskabelse. Projekter kan nu bedre følge med i, hvordan de bidrager til at udvikle plantefødevaresektoren, og vi kan dokumentere den værdi, Plantefondens tilsagn skaber for sektoren, mennesker og klode.

I 2025 har vi lanceret en ny effektstyringsmodel, der skal bidrage til at skabe sammenhæng mellem projekters aktiviteter og Plantefondens effektmål.

Centralt for modellen er, at projekterne i Plantefonden hjælpes til målrettet at arbejde med effektskabelse i overensstemmelse med Plantefondens effektmål. Til at understøtte dét arbejde vil projektholdere både få værktøjer og dedikeret faglig bistand fra Plantefonden.

Se også vejledning om effektstyring

Effektmål og barrierer

Fra og med 2025 skal projekter i Plantefonden arbejde inden for et af følgende to effektmål:

  • Reel madadfærdsændring
  • Økonomisk vækst i Plantefødevaresektoren

Bidrag til et af eller begge disse effektmål vil medvirke til at nedbryde de kritiske barrierer for økonomisk vækst og transformation af plantefødevaresektoren.

Ansøgere skal derfor i projektansøgningen gøre sig overvejelser om, hvilke barrierer projektet skal bidrage til at nedbryde. Plantefonden har identificeret følgende tre kritiske barrierer for udvikling af plantefødevaresektoren:

Den første kritiske barriere

Madvaner og kultur

En stor udfordring for udviklingen af den plantebaserede fødevaresektor er, at efterspørgslen blandt danske forbrugere halter, ikke mindst sammenlignet med de øvrige nordeuropæiske lande. En større produktion af plantebaserede fødevarer er ikke rentabel, hvis efterspørgslen mangler.

Vi har travlt, hvis vi skal nå målsætningerne for den grønne omstilling, og selvom der lanceres stadig flere nye planteprodukter, så er efterspørgslen kun svagt stigende.

Hvis vi skal rykke procenter og ikke promiller af befolkningen, kræver det at vi som foregangsland tør vise verden, at vi kan afkoble vores vækst fra ikke-bæredygtigt fødevareforbrug og justere vores madkultur mod mere plantebaseret mad.

Den anden kritiske barriere

Skala og kvalitet

Mange produkter lever ikke op til forbrugernes forventning til smag og kvalitet. Det giver skuffede forbrugere, der ikke laver genkøb.

Der er desuden et begrænset udbud inden for flere kategorier af plantebaserede fødevarer, og inden for andre er variationen begrænset.

Hvis den danske produktion af plantefødevarer dertil skal bidrage mærkbart til de politiske målsætninger om bl.a. klimareduktioner, så kræver det, at vi kommer op i en meget større volumen, end det er tilfældet for produktionen i dag.

Den tredje kritiske barriere

Andre strukturelle barrierer

Den danske fødevaresektor er kendetegnet ved en stærk animalsk værdikæde. Det kræver mod og vilje at ændre de strukturelle barrierer og f.eks. at få investeringer og indsatser i gang inden for et nyt område som plantebaserede fødevarer.

Rammevilkår kan gøre det svært for en virksomhed, der arbejder med animalske produkter, at overgå til plantebaseret produktion, ligesom det kan være svært at ændre uddannelser for køkkenprofessionelle fra dag til anden.

Det betyder noget for, hvordan der bliver lavet mad, og dermed hvilke råvarer, der afsættes i stor skala. Plantefondsprojekter skal bidrage til at skabe forandring inden for de rammevilkår, men også til at ændre de strukturelle barrierer.