Ved ansøgning om de minimis-støtte, skal der vedlægges en erklæring om de minimis. Hvis ansøger ikke er den endelige de minimis-støttemodtager, skal det beskrives, hvordan de minimis-støtten kommer de endelige støttemodtagere til gode. Beskrivelsen skal indeholde en beregning af, hvordan de minimis-støtten fordeles på deltagerne.
Eksempel: Hvis hovedansøger arrangerer et fælles fremstød på en messe, hvor virksomheder med de minimis-støtten kan deltage gratis eller med reduceret deltagerbetaling, er messedeltagerne at betragte som endelige støttemodtagere, og det skal fremgå af en beregning, hvordan støtten fordeles på modtagerne.
For yderligere information om de minimis, læs ”Vejledning om statsstøtteregler 2025” på Tilskudsguiden
Om de minimis
De minimis-støtte gives via den generelle de minimis-forordning, de minimis-forordningen for landbruget og de minimis-forordningen for fiskeri og akvakultur.
For at kunne modtage de minimis-støtte fra Plantefonden, er der en række forudsætninger, som din virksomhed eller organisation skal leve op til. For at få overblik over, hvorvidt du kan modtage de minimis-støtte, kan du anvende Plantefondens beslutningstræ.
Se Plantefondens beslutningstræ om de minimis her