Der er fart på udviklingen inden for plantebaserede fødevarer, og Danmark skal være med i front, når fremtidens fødevarer udvikles. Plantebaserede fødevarer er nemlig godt for både klimaet og folkesundheden. Samtidig kan en øget produktion af plantebaserede fødevarer være med til at styrke den danske fødevareeksport.
I Danmark har Fonden for Plantebaserede Fødevarer siden 2023 aktivt støttet op om udviklingen af den danske, plantebaserede sektor gennem en lang række ambitiøse projekter. Alt lige fra projekter der udvikler nye plantebaserede fødevarer til projekter, til projekter der skal inspirere danskerne til at spise mere planterigt eller som øger mængden af grøntsager i de lokale kantiner har set dagens lys.
Frem mod 2030 er der i Plantefonden samlet afsat mere end én milliard kroner til at styrke den plantebaserede fødevaresektor. Senest har Folketinget styrket indsatsen ved indgåelse af trepartsaftalen. En politisk prioritering, der gør Danmark til et foregangsland, og som har skabt bred international interesse.
”Folketinget har besluttet at styrke Plantefonden med yderligere midler både via forskningsreserven og i trepartsaftalen. Det er sket fordi Plantesektoren er en hovedløsning i forhold til at sikre en langt mere klimavenlig og bæredygtig fødevaresektor. Disse år er uvurderlige i forhold til at vise, at Danmark kan og vil udvikle plantebaseret fødevareforbrug og produktion. Med de ekstra midler håber vi, at endnu flere virksomheder, forskere og organisationer vil søge midler, så vi kan sikre, at plantesektoren vækster år for år med sunde og klimavenlige fødevarer” siger forperson for Plantefonden Marie-Louise Boisen Lendal.
Du finder ansøgningsmaterialet på Plantefondens tilskudsguide
Nye grønne projekter vil se dagens lys
Årets pulje rummer 212 mio. kr., hvoraf 50 mio. indgår i en særpulje målrettet forskning i plantebaserede fødevarer. Deadline for indsendelse af ansøgninger er den 15. maj kl. 12:00 (middag).
I årets ansøgningsrunde vil bestyrelsen vægte både lokalt forankrede projekter samt nationale projekter, der ønsker at skabe forandring i hele Danmark, herunder projekter, der indtænker landbrugets produktion af plantebaserede fødevarer.
I 2025 lancerer Plantefonden også en udbygget effektmodel, der skal skabe større sammenhæng mellem Plantefondens tilsagn, projekternes aktiviteter og dét bidrag, det giver sektoren for plantebaserede fødevarer.
Du kan læse mere om, hvordan Plantefonden vil arbejde med effekt her
Hvis du vil vide mere om ansøgningsrunden, kan du deltage på Plantefondens ansøgerwebinar den 20. februar.
Tilmeld dig ansøgerwebinar her