Ny handlingsplan er offentliggjort: Fokus på effektskabelse i 2025

Publiceret 07-02-2025

Plantefondens bestyrelse har nu offentliggjort Handlingsplan 2025, der sætter retningen for bestyrelsens uddeling af midler i årets ansøgningsrunde. Bestyrelsen har skærpet fokus på effektskabelse, når projekterne udvælges.

Når Plantefonden åbner årets ansøgningsrunde den 14. februar, vil det være med den hidtil største pose penge i Plantefondens historie. I år ventes den samlede pulje at udgøre 212,5 mio. kr.

Med handlingsplanen for 2025 sender bestyrelsen nu et signal om, hvordan puljen vil prioriteret, når årets ansøgninger skal vurderes og tilsagn gives.

Hent Handlingsplan 2025

Overordnet vil bestyrelsen prioritere projekter efter, hvor der kan skabes mest effekt for pengene.

Derfor lancerer Plantefonden i 2025 en udbygget effektstyringsmodel, der skal skabe større sammenhæng mellem de enkelte projektaktiviteter og deres bidrag til udviklingen af plantefødevaresektoren.

Således vil bestyrelsen ikke kun have fokus på ét bestemt indsatsområde, men i stedet anlægge et bredt fokus på at støtte ambitiøse projekter, der kan skabe mest effekt for pengene, inden for rammen af Plantefondens strategi.

Hent Plantefondens flerårige strategi

Foruden effekt vil bestyrelsen i 2025 vægte både lokalt forankrede projekter samt nationale projekter, der ønsker at skabe forandring i hele Danmark, herunder projekter, der indtænker primærleddets produktion af plantebaserede fødevarer.

Hvad angår projekter, der arbejder med at fremme efterspørgsel, ses særligt gerne tiltag, der skaber volumen gennem strukturel forandring – både i professionelle køkkener, gennem samarbejde med detailleddet eller noget tredje.

Barrierer og nye effektmål

Med bestyrelsens skærpede fokus på effektskabelse følger også ændringer til ansøgningsmaterialet. Centralt for den nye effektstyringsmodel er, at projekterne hjælpes til at arbejde bevidst med effektskabelse, både med værktøjer og faglig bistand dedikeret til hvert projekt.

Fra 2025 skal ansøgere forholde sig til effektstyringsmodellen allerede i ansøgningsfasen. Indledningsvis ved at målrette projektet mod mindst et af Plantefondens to nye effektmål. De to effektmål er:

  1. Reel madadfærdsændring
  2. Økonomisk vækst i plantefødevaresektoren

Dernæst ved at forholde sig til, hvilke primære barrierer for reel madadfærdsændring eller økonomisk vækst, som projektet vil bidrage til at nedbryde, for at indfri effektmålet.

De primære barrierer er på forhånd defineret af Plantefonden, og dækker over følgende:

En stor udfordring for udviklingen af den plantebaserede fødevaresektor er, at efterspørgslen blandt danske forbrugere halter, ikke mindst sammenlignet med de øvrige nordeuropæiske lande. En større produktion af plantebaserede fødevarer er ikke rentabel, hvis efterspørgslen mangler.

Vi har travlt, hvis vi skal nå målsætningerne for den grønne omstilling, og selvom der lanceres stadig flere nye planteprodukter, så er efterspørgslen kun svagt stigende.

Hvis vi skal rykke procenter og ikke promiller af befolkningen, kræver det at vi som foregangsland tør vise verden, at vi kan afkoble vores vækst fra ikke-bæredygtigt fødevareforbrug og justere vores madkultur mod mere plantebaseret mad.

Mange produkter lever ikke op til forbrugernes forventning til smag og kvalitet. Det giver skuffede forbrugere, der ikke laver genkøb.

Der er desuden et begrænset udbud inden for flere kategorier af plantebaserede fødevarer, og inden for andre er variationen begrænset.

Hvis den danske produktion af plantefødevarer dertil skal bidrage mærkbart til de politiske målsætninger om bl.a. klimareduktioner, så kræver det, at vi kommer op i en meget større volumen, end det er tilfældet for produktionen i dag.

Den danske fødevaresektor er kendetegnet ved en stærk animalsk værdikæde. Det kræver mod og vilje at ændre de strukturelle barrierer og f.eks. at få investeringer og indsatser i gang inden for et nyt område som plantebaserede fødevarer.

Rammevilkår kan gøre det svært for en virksomhed, der arbejder med animalske produkter, at overgå til plantebaseret produktion, ligesom det kan være svært at ændre uddannelser for køkkenprofessionelle fra dag til anden.

Det betyder noget for, hvordan der bliver lavet mad, og dermed hvilke råvarer, der afsættes i stor skala. Plantefondsprojekter skal bidrage til at skabe forandring inden for de rammevilkår, men også til at ændre de strukturelle barrierer.

Til at understøtte effektarbejdet vil projektholdere i fremtiden både få værktøjer og faglig bistand fra Plantefonden. Plantefonden tilknytter en ekstern evaluator, der vil guide projektholder gennem processen med effektstyring og sikre, at projektet får støtte i projektfasen.

Plantefonden vil på ansøgerwebinaret den 20. februar fortælle endnu mere om årets handlingsplan, og hvad man skal være opmærksom på, når man søger tilskud i fonden.

Du kan tilmelde dig ansøgerwebinaret her

Abonnér

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste nyheder tilsendt direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev