Med Plantehub 1.0 tager Dansk Vegetarisk Forening (DVF), Økologisk Landsforening (ØL), Landbrug & Fødevarer (L&F), Plantebranchen (PB) og Dansk Industri (DI) regeringens opfordring op, fra handlingsplanen for plantebaserede fødevarer, om at styrke samarbejdet disse aktører imellem, så vi kan udvikle Danmarks internationale position inden for plantebaserede fødevarer.
Projektet er en forløber til etableringen af en egentlig Plantehub med eget cvr-nummer og egen bestyrelse.
Projektet er en forudsætning for mange af de øvrige indsatser i samfundet, der skal udvikle sektoren for plantebaserede fødevarer i Danmark.